Træning af teknik og rytme på en pumptrack bane
Hvad er en pumptrack?
En pumptrack er både en legeplads og et træningsområde for alle på cykler. Hvis den asfalteres, som er den optimale løsning grundet længere levetid og mindre vedligehold, kan alt på hjul bruge den – både løbehjul, skateboards og alle slags cykler.
Asfalterede pumptracks er samlingsstedet for alle der søger en sjov og actionfyldt oplevelse.
En pumptrack er med til at forbedre dine evner inden for balance, og kan bruges af alle niveauer, da der er mange forskellige muligheder for udfordringer.
Du lærer at bruge dine arme til at pumpe fart i cyklen, du kan bruge banens forskellige bump til at øve tricks og forskellige teknikker.
En feature som en 5-årig kan rulle igennem, kan bruges som et gap-jump for en mere øvet bruger.
Det er kun fantasien der sætter grænser.